< Tilbage

Dimitri Z kåret i DV13-03-2018 - 11:31

Ved hingstekåringen i Herning blev Dimitri Z i den forgangne uge kåret, og kan nu pryde sig med suffikset DVH 1270!

Vi fremstillede Dimitri Z til kåring ved hingstekåringen i Herning og han fik flotte ord med på vejen af dommerne;
"Det er en meget moderne springmodel. Han er passende ædel og højtstillet og harmonisk med et godt udtryk. Han har en velbalanceret galop med god bæring og hingsten springer kraftfuldt med stor kapacitet."
Med disse ord og på baggrund af hans sportslige resultater, blev han færdigkåret på betingelse af en bestået 10-dages observationstest som vi nok lader ham deltage i, når han er tilbage fra de internationale stævner i Italien, hvor han sætter kursen hen om få dage.

Udover Dimitri Z fremstillede vi også 4-årige Carpe Diem van Geeneinde Z e. Connor/Cassini I/Bachus. Han blev godkendt til afprøvning og skal sandsynligvis deltage i en 35-dages test i efteråret.

Dimitri satte lige eftertryk på dommernes ord, ved samme dag at levere en flot, fejlfri runde i 1.45m kvalifikation til Grand Prix'en ved det 3-stjernede CSI-stævne!

< Tilbage