Alfarvad Youngster Tour-finale for 5-års heste er netop slut og her blev det Sabine Korfitz Christensen med Caius de Corlato Z der tog sejren.
41 ekvipager mødtes i dagens finale for 5-års heste, og der skulle virkelig rides til for at vinde dagens klasse. På trods af, at alle hestene blot var 5-års, så var niveauet højt og mange ekvipager kunne ride hurtige, men samtidige gode runder.
Sejren gik velfortjent til Sabine Korfitz Christensen som red Caius de Corlato Z e. Cicero Z/ Numero Uno. Ekvipagen red i tiden 60,13 sekunder. Sabine modtog et flot æresdækken og måtter fra Belmondo til en værdi af 6000 kroner.
– Jeg synes det gik stærkt, men samtidig også kontrolleret, og jeg fik fulgt den plan, som jeg havde lagt, fortæller Sabine efter dagens sejr.
Andenpladsen blev Pedro Godsk med Kacento A e. Kannan/ Cento (opdr. Josefine Gørtz Augustinus) som ligeledes var fejlfri og red i tiden 60,86 sekunder. Kacento var bedstplacede danskeavlede hest, og dermed modtog avler Josefine Gørtz Augustinus et gavekort til en bedækning ved Stald Bøgegården. Pedro modtog for sin placering et gavekort fra Mustang Sportswear og et fleecedækken fra Belmondo.
Tredjepladsen blev Adam Sparlund Olesen med Solbakken's Fun Forever e. Favorit Ask/ Cannavaros (opdr. Solbakkegaard ApS), og han modtog et fleecedækken fra Freka Grafisk og en trøje fra Lykkegaard. Fjerdepladsen blev Jasmin Skyggebjerg med Bøgegårdens Classima e. Bøgegårdens Chicago/ Carano (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), som modtog et pandebånd fra ProRider og en spand med mash, mens femtepladsen blev Ole Kristoffer Meland med Harcy Folle e. Diamant de Semilly/ Orlando, som modtog et Kentucky Relax Horse Toy fra Lieven Hendrickx.
Resultat fra klassen.